Balken

Quicknavigation

Start

Volltextsuche

 
 

Kontakt:

Gemeinde Harrislee
Frau Sarah Schöning
Abteilung Innererer Service
Recht und Marketing
Süderstraße 101
24955 Harrislee
Telefon:
0461 706-114

Fax:
0461 706-5114

E-Mail:

Raum:
Zi.-Nr. 33


Rad- und Wanderwegekarte...

...der Naturfreunde Harrislee:

Rad- und Wanderkarte Naturfreunde Harrislee

(zum Download bitte auf das Bild klicken!)

Touristischer Ortsplan

touristischer_Ortsplan_Harrislee

(zum Download klicken Sie bitte auf das Bild!)

Seiteninhalt

Cykel- og vandreruter

Harrislee / Harreslev er et rigtigt paradis, når det drejer sig om cykelture, vandre- og spadsereture, og her er rig mulighed for aktiv ferie i naturskønne omgivelser:

  • Kruså tunneldal ved Niehuus (på dansk: Nyhus), en landsby i Harrislee kommune, byder på en enestående naturoplevelse med moser, enge og skove. Her bliver Krusåen, der fungerer som tysk-dansk grænsevandløb, til en livsnerve for mange sjældne dyre- og plantearter. En del af den populære danske vandrerute ”Gendarmstien” går ligeledes igennem Kruså tunneldal. Du kan læse mere om dette biologiske naturområde på http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67659/KrusaaTunneldal_2006.pdf.
      
  • Den historiske Oksevej, der var den centrale landevej mellem Danmark og Nordtyskland indtil trafikrevolutionen i det 19. århundrede, går gennem Harrislee kommune. Den tjente som handels- og transportrute, idet der blevet drevet kvæg fra nord til syd, samt som marchrute for riddere og soldater. Derfor er den i Danmark også kendt som ”Hærvejen”. Derudover benyttede konger, købmænd, pilgrimme og mange andre rejsende denne vej syd på. Oksevejen er i dag en del af pilgrimsruten fra Vejen til Rendsburg og tilbringerrute til Jakobsvejen.
    Der hvor Oksevejen passerer Niehuus, ved vejen Schloßberg, kan du se resterne af en lille borgruin. Den har givet denne landsby i Harrislee kommune sit navn: "Dat nie Huus" – plattysk for "det nye hus". Lidt nordligt for dette tidligere toldsted passerer du et stykke af Oksevejen, der er blevet rekonstrueret, og kommer til den dansk/tyske grænseovergang Schloßberg/Rønsdam.
    Efter grænsen er denne del af Oksevejen kendt som "Den krumme vej”. I Rønsdam kan du se en del af den oprindelige Oksevej, der er blevet fritlagt. Hvis du følger vejen, kommer du til cykelruten ”Grænseruten” (læs mere nedenfor).
      
  • I Oksevejens videre forløb fra Niehuus over Berghofstraße i sydvestlig retning kommer du til en anden biologisk perle, Stiftungsland Schäferhaus
  • Du skal ikke undre dig, hvis du ser Galloways (skotsk højlandskvæg), og små konik-vildheste i dette savanneagtige landskab. De er vores ”landskabsgartnere”. Deres ekstensive græsning vedligeholder et halvåbent englandskab, der består af både enge, magre græsningsarealer samt tæt buskbevoksning og skov.
    Området er livsgrundlag for mange sjældne dyre- og plantearter, som f.eks. jordbier, sommerfuglearten violetrandet ildfugl, blåmunke, bakke-nelliker og mange flere.
    Bliv venligst på de afmærkede stier. Hunde skal holdes i snor i hele området. Desuden gør vi opmærksom på, at Galloway-kvæget og konik-hestene ikke må fodres. Du kan være helt rolig for, at dyrene finder nok føde. Om vinteren er der kun så mange heste og så meget kvæg i området, som der er tilstrækkelig med føde til.
    Gå tur på den dejlige rundvandre-/cykelvej og se spor af historien, som f.eks. hornpladsen som symbol for Oksevejen, træsilhuetten af en skovelefant, der tidligere har eksisteret her, eller rekonstruerede gravhøje. 
      
  • Grænseruten er en 130 km lang tematisk cykelrute mellem Vesterhavet og Østersøen. Her cykler du på idylliske veje langs den dansk-tyske grænse, som du krydser tretten gange i rutens forløb. Undervejs er der 40 informationssteder med tavler med oversigtskort og information og du passerer mange seværdigheder. Desuden er der rastepladser og læhytter. Du kan ligeledes kombinere din cykelrute med Nordsø-Østersø-ruten og den danske nationalrute 8. Derved får du talrige muligheder for kortere ture eller rundture. Her kan du se Grænseruten

·      

© 2019 Harrislee